fredag den 23. november 2012

Sejlivede UFO'er og Ny Inspiration :-)

Et par sejlivede UFO'er ligger på mit perlebord. De kræver flere forsøg før de er helt rigtige... og midt i det hele blev jeg lige blæst væk af inspiration, da både dec/jan udgaven af Beadwork (et perle-blad jeg bestiller her og en perlebog jeg har ønsket mig længe, nemlig "Mastering Beadwork" af Carol Huber Cypher, ankom nærmest samtidig! :-D
 

Så måske kommer der til at opstå nogle nye projekter midt i UFO-bekæmpelsen alligevel :-P
...og så er det jo snart Jul, så mon ikke også der kommer et par juleprojekter i bunken af "skal lige have lavet"? ;-)

Hvad arbejder I på lige nu?

God weekend allesammen :-)

fredag den 9. november 2012

Langsomt men sikkert fremad :-)



November måned er dedikeret til færdiggørelse af UFO'er (UFærdige Objekter), og her er endnu en der kan krydses af listen!

 

Denne ring er efter et mønster af Aleshia Beadifulnights se tutorial her.


Jeg har haft lyst til at lave den i evigheder og har haft knapper liggende klar, men det er altså først nu jeg rent faktisk har fået testet mønsteret.

Jeg er ret godt tilfreds, og mit største problem, sådan rent UFO-apropos er, at nu har jeg jo lyst til at lave den i flere farve versioner! :-P

Det må komme på listen over ting-jeg-gerne-vil-lave :-)
 - Som i øvrigt bliver længere hele tiden i stedet for kortere ;-)

onsdag den 7. november 2012

Første UFO overvundet! :-)

Yes!

Det var virkelig en god følelse at få den her lavet!

Dette design har ligget i hi i et stykke tid. Mest fordi jeg ikke kunne finde de perler jeg skulle bruge for at arbejde videre på designet. Men de er fundet og købt, og nu også brugt. Resultatet ses på billedet her til højre.









En klar forbedring fra det tidligere forsøg som så således ud:



Løsningen her var at skifte de lysebrune (terra cotta farvede) 11/0 perler ud med 15/0 perler i stedet. (15/0 er mindre og passer derfor bedre ind imellem de andre perler uden at få mønsteret til at bølge).












 



Det er mit eget design (dog inspireret af Tsummerlee), og er syet med en blanding af brick stitch (murstens-sting) og herringbone stitch (sildebens sting).
Jeg har brugt Tohos i str 11/0 og 15/0 og K.O. tråd.
Ringen i midten er 20mm i diameter, og jeg har (som altid) brugt en John James perlenål str 12.
Det er med nåle som med perler at jo højere nummer, jo mindre perle / nål. I dette design er det særligt vigtigt at nålen er tynd, da den skal adskillige gange igennem de små 15/0 perler. Det er af samme grund en god ide specifikt at bruge Toho perler til dette design, da hullerne i Toho perler er større i forhold til perlens størrelse, end i perler af andre mærker.

Så langt så godt! Nu ved jeg at det virker, så mangler jeg kun at lave en makker til den ;-)
Jeg har en større bunke med øreringe der mangler makkere... Det er et stort punkt på UFO-listen, men de halvfærdige designs rykker mere i mig lige nu, så der starter jeg. "makker-produktion" bliver et kapitel helt for sig selv ;-)





mandag den 5. november 2012

Til kamp mod UFO'er!






Ok, nogen gange har jeg bare gang i FOR mange ting på een gang! ;-)

Men der er så mange spændende projekter at gå i gang med.
Jeg har det med at gå lidt i gang med rigtigt mange projekter på een gang...
Det kan være givende fordi jeg hurtigt mærker om projektet er et der "tænder" mig eller ej, og jeg får tit ideer til nye projekter imens jeg arbejder, men på den anden side har jeg rigtigt mange halvfærdige projekter liggende, som det ville være fint at få færdige...

 
Det stopper mig også lidt fra at blogge om mine projekter, at de ligger halvfærdige i en bunke på mit perlebord.

DERFOR vil jeg nu udfordre mig selv og se om jeg ikke kan få lavet en række projekter færdige. Måske er det en god motivator at lægge et billede ind her, hver gang et projekt er færdiggjort.
Så får jeg også lov til at prale lidt undervejs ;-)

På engelsk bruger man flere steder inden for håndarbejde betegnelsen "UFO" som en forkortelse for "UnFinished Object". Den virker også på dansk: UFærdigt Objekt". Derfor vil jeg dedikere november måned til at bekæmpe UFO'er! ;-)

Et færdigt projekt om dagen er måske lidt meget at håbe på, men et par stykker om ugen skulle være muligt!

Og jeg starter om .......3....2.....1...NU!